Miljø

Rygerpartiet vil arbejde for et samfund, der respekterer de naturlige vilkår i Danmark. Vi vil forvalte både naturens ressourcer og de økonomiske ressourcer, så vi får en udvikling, Danmarks natur kan holde til. Den økonomiske udvikling skal styres, fordi det er nødvendigt, at vi globalt mindsker forbruget af naturressourcer, der ikke kan genskabes.

Erhvervslivet skal aflægge regnskab, der indregner miljømæssige og menneskelige omkostninger, så det fremgår, om virksomheden drives med overskud eller underskud, både i forhold til virksomhedsejere og i forhold til de omkostninger samfundet i den nuværende situation må bære. Produktionsdyr og –jord skal indgå.

Rygerpartiet mener, at alternativ energiproduktion skal understøttes med forskningsmidler, særlig prisdannelse og tilskud, således at forsyningssikkerhed og miljøregnskab sikres.

Tilbage